DINE SPØRGSMÅL

  • 01  •  Hvad forårsager dannelse af modermærkekræft (melanom)?

    Melanomer kan opstå uden nogen indlysende årsag. Dog fremmes de af:
    > solforbrænding (især i barndommen)
    > en særlig genetisk prædisponering (lyse øjne, lyst hår og lys hud)
    > risikobetonet adfærd i solen

  • 02  •  Hvilke forskellige typer hudkræft findes der?

    Der findes to hovedtyper af hudkræft:
    1. Modermærkekræft, der udvikler sig fra melanocytter, som er de celler, der producerer melanin (hudens naturlige pigment). Det er den sjældnere form for hudkræft, men den der er mest tilbøjelig til at resultere i metastaser.

    2. Kræft, der udvikles fra keratinocytter, som er de celler, der udgør epidermis. Den kan inddeles i 2 typer:
    > Pladecelle kræft, der kan metastasere
    > Basalcelle kræft, den mest udbredte kræfttype, når man ser på hvor hyppigt den forekommer, men det er også den mest “godartede”, da den ikke metastaserer

  • 03  •  Bliver mange mennesker ramt af hudkræft?

    Der diagnosticeres over 2 mio. tilfælde af hudkræft hvert år i hele verden. Ifølge en FN-rapport forventes dette konstant stigende tal at fordobles mellem år 2000 og 2015 i lande, hvor størstedelen af befolkningen har lys hud. Det er en bekymrende statistik, som kan forklares med den stigende interesse for udendørs aktiviteter, dyrkelse af “solbadning” og udsættelse for kunstigt UV-lys.

    Der registreres ca.8.000 nye tilfælde af hudkræft hvert år i Danmark (kilde: Kræftens Bekæmpelse 2010)

  • 04  •  Øges risikoen for at udvikle kræft med alderen?

    Det afhænger af kræfttype.

    Pladecellekræft optræder oftere hos ældre mennesker.
    Basalcellekræft optræder tidligere end pladecelle kræft, men bliver mere almindelig med alderen.
    Modermærkekræft kan opstå i alle aldre. Denne type er dog meget sjælden hos børn.

    En amerikansk undersøgelse har vist, at 80 % af alle solskader på hud optræder før 18-års alderen, hvilket afspejler unge menneskers afslappede holdning til solen. Det er meget vigtigt, at forældre, som retter fokus på solbeskyttelse af meget små børn i solen, også lærer de unge at tage ansvar for deres egen beskyttelse, mens de vokser op.

  • 05  •  Hvilke dele af kroppen er mest tilbøjelige til at udvikle modermærkekræft?

    Modermærkekræft kan forekomme overalt på kroppen, og det er derfor af afgørende betydning at undersøge hele hudens overflade.
    De forekommer dog oftest på torsoen hos mænd og på benene hos kvinder.

    De andre former af hudkræft optræder oftest på områder af huden, der er meget udsat for sol: ansigt, bryst og hænderne

  • 06  •  Hvordan udvikler modermærkekræft sig?

    Modermærkekræft starter oftest som uregelmæssigt formede brune eller sorte mærker på hudens overflade, som derefter kan udvikle sig dybere og nå ned til dermis, hvis de ikke diagnosticeres tidligt nok
    .

  • 07  •  Bør jeg tjekke min hud alene eller sammen med en anden?

    Du kan godt undersøge dig selv alene. Brug et håndspejl eller et opretstående spejl. I forbindelse med områder, der er vanskelige at se, f.eks. ryg og hovedbund, kan du få et familiemedlem eller en ven til at hjælpe dig.

  • 08  •  Er det nødvendigt at overvåge børns modermærker?

    Modermærkekræft optræder meget sjældent hos børn. Visse modermærker kan dog være tilstede ved fødslen (medfødte nævi) og bør undersøges af en hudlæge og overvåges. De fleste modermærker dukker op i barndommen. Størrelsen og antallet af dem øges gennem puberteten.

  • 09  •  Hvilke forskellige behandlingsformer anvendes ved hudkræft?

    I de fleste tilfælde er behandlingen kirurgisk.
    Små kræftformer fjernes ofte på dermatologens klinik. Andre behandlingsformer (cryotherapy, lokale topikale behandlinger) kan med fordel anvendes til visse overfladiske kræftformer i deres tidlige stadie. Det kan være nødvendigt med mere komplicerede kirurgiske indgreb i forbindelse med kræft, der er opdaget i senere stadier, og som har fået en større volumen.

    Modermærkekræft behandles konsekvent kirurgisk

  • 10  •  Er der risiko for at få ar efter behandlingen?

    Operativ fjernelse medfører ar, hvis størrelse afhænger af kræftens størrelse. Jo tidligere diagnosen bliver stillet, desto mindre bliver det operative indgreb, hvorved ardannelsen minimeres.
    Udviklingen inden for kirurgiske teknikker betyder, at det i dag er muligt at efterlade meget diskrete og næsten usynlige ar
    .

  • 11  •  Jeg har haft modermærkekræft – skal jeg være bekymret for min familie? Er de også i fare?

    Forekomsten af modermærkekræft i en familie er en risikofaktor, der kræver en højere grad af overvågning af familiemedlemmerne. Det anbefales på det kraftigste at konsultere en hudlæge.

  • 12  •  Hvordan beskadiger solen huden?

    Huden kan blive beskadiget af solens stråler. Ultraviolette stråler forårsager solforbrænding, udtørring af huden og for tidlig ældning. På langt sigt kan overdreven udsættelse for sol føre til hudkræft som f.eks. modermærkekræft.

  • 13  •  Er UVA stråler farligere end UVB ?

    UVA-stråler udgør over 90 % af solens stråler. De har en længere bølgelængde end UVB-stråler, der gør det muligt for dem at nå dybere ned i huden. De medvirker dermed til ældning af huden og spiller en vigtigt rolle for udvikling af hudkræft.

    UVB-stråler trænger ikke så dybt ned i huden. De forårsager solforbrænding og spiller også en meget vigtig rolle for udvikling af hudkræft.

    Begge typer ultraviolette stråler er derfor farlige, men påvirker forskellige niveauer af huden
    .

  • 14  •  Er det sikkert at gå ud i solen uden beskyttelse, når man allerede er brun?

    Nej. En brun hud er tegn på, at huden er blevet beskadiget. Den skyldes hudens selvforsvarsmekanismer overfor solen. Dens evne til at beskytte huden er lille sammenlignet med et solbeskyttelsesprodukt. Gentagen udsættelse for solen gør dog hudens hornlag tykkere og yder en grad af fotobeskyttelse. Det er derefter muligt at reducere beskyttelsesfaktoren for de solcremer, der bruges, uden at risikere at blive forbrændt.

  • 15  •  Kan jeg opholde mig i solen, lige så længe jeg vil, forudsat at jeg smører min krop med et solbeskyttende produkt?

    Nej. Brugen af solcreme bør ikke få dig til at tilbringe mere tid i solen. Det er især vigtigt at undgå solen, når den er stærkest(mellem kl 12-15). På disse tidspunkter bør du vælge at bruge beskyttende beklædning. Solcreme bør anvendes på udækkede områder af huden. Sørg for at smøre dig godt ind og gentag påsmøringen hver 2. - 3.time for at sikre, at du beskyttes effektivt.

  • 16  •  Bliver man mindre solbrun, hvis man bruger en høj solbeskyttelsesfaktor?

    Brug af en høj solbeskyttelsesfaktor (SPF 50+) giver dig mulighed for at blive brun gradvist, samtidig med at du begrænser de hudskader, der er forbundet med udsættelse for sol .

  • 17  •  Kan en fregnet eller meget lys hud nogensinde blive solbrun?

    Hvis din hud er fregnet eller meget lys, bliver du ikke brun – kun forbrændt. Det anbefales derfor på det kraftigste, at du beskytter dig med et produkt med en høj beskyttelsesfaktor (SPF 50+) og undgår at udsætte dig selv unødigt for sol.

  • 18  •  Kan kosttilskud erstatte et solbeskyttelsesprodukt?

    Nej, kosttilskud kan ikke erstatte den solbeskyttelse du påfører på huden. Men kosttilskud er ikke farligt og kan styrke beskyttelsesmekanismerne mod solen i hudens celler .

  • 19  •  Kan en selvbruner give solbeskyttelse?

    Nej, en selvbruner giver kun farve til huden, den beskytter ikke mod solens stråler.

  • 20  •  Er det sikkert for huden hvis jeg anvender solarie?

    Nej, bruning af huden er en forsvarsmekanisme mod solen. De UV stråler der er i et solarie er primært mere intense UVA stråler end solens: UVA ståler kan ikke mærkes på huden. UVA stråler producerer kunstig bruning af huden og danner frie radikaler, som er ansvarlige for for tidlig ældning af huden og ændringer i cellernes arvemasse. Brug af solarie accelererer hudens aldring og øger risikoen for udvikling af hudkræft .

  •